Er du leder/ er I et lederteam og optaget af at integrere bæredygtighedstankegangen i jeres daglige skoleledelse?

Har du/I brug for at skabe et overblik. Få en dialog om hvilken retning, der skal kendetegne jeres lederskab med fokus på at skabe en bæredygtighedsdannende skole?

Så er ”Bæredygtighedsspejlet, model 1” måske en hjælp til jer!!

Analyseværktøjets grundlagsforståelse og opbygning/struktur

Grundlæggende ses bæredygtighed som en integrativ helhedsforståelse af vores klodes liv. Alt hænger sammen og alt afhænger af sammenhængen.

For at forstå og for at kunne kommunikere denne helhed og forbundethed iagttages og vurderes helheden uddifferentieret i 3 dimensioner af bæredygtighed:

  1. Planetarisk bæredygtighed - omfatter det eksisterende planetariske grundlag (uorganisk og organisk) som forudsætning for menneskelig social og kulturel udfoldelse.

  2. Social bæredygtighed – vedrører, hvordan vi i vores sociale liv – i vores handlinger og adfærd – kan udfordre og understøtte bæredygtighed i vores tilværelse med hinanden.

  3. Kulturel bæredygtighed – omhandler de synlige værdier, vi lægger til grund for vores fællesskabers mål og handlinger.

Helhed og sammenhæng indebærer at

  • Adfærd og handlinger er bestemmende for, hvordan og om det planetariske grundlag kan bevares, trues eller udvikles i en mere bæredygtig retning.

  • Adfærd og handlinger er bestemt af, hvilke indstillinger, værdier og mål vi lægger til grund for vores tilværelse individuelt og i fællesskaber.

At bevare og udvikle planetarisk og socialt bæredygtigt forudsætter, at der er rimelig overensstemmelse mellem vores erklærede værdier og mål og vores faktiske handlinger og adfærd.

Når planetarisk bæredygtighed er udfordret og truet ses det som resultat enten af, at vi i vores værdier og mål og faktiske adfærd alene ser det planetariske grundlag som en ressource for menneskelig udfoldelse eller at vi ikke formår at skabe overensstemmelse mellem vores erklærede værdier og mål og vores faktiske adfærd.

Når social bæredygtighed er udfordret og truet ses det som resultat af, at vi i vores værdier og mål og faktiske adfærd appellerer til selvhævdelse og konkurrence frem for samspil, integration og samhørighed.

Værktøjets grundlæggende ide er at gøre status og tegne et visuelt billede, som kan danne afsæt for beslutning om din/jeres næste indsatsområde. Et valg der naturligvis skal præsenteres for medarbejderne

  • Status på din/jeres hidtidige indsats med en vurdering af, hvor godt du/I har indfriet målene på disse indsatsområder

  • Din/jeres fremtidige indsats ift. mål du/I endnu ikke har arbejdet med, og en drøftelse af, hvor vigtigt du/I vurderer disse mål (ønske)

  • Drøftelse og vurdering af hvorvidt værktøjets tilbudte mål, skal justeres eller suppleres i forhold til dine/jeres forestillinger

Værktøjet kræver dialog. En dialog om indsatser, ønsker og værdier

Dialogen bevidstgør dig/jer om, hvilke værdier du/I er og vil være styret af i din/jeres udviklingsproces.

Resultatet af denne undersøgende dialog resulterer i regnearket i et visuelt billede, som kan danne afsæt for en beslutning om næste indsatsområde/udviklingsbestræbelse.

Dialogen i ledelsesteamet vil også skabe fortællinger og genfortællinger, der støtter en kultur, der kan fremme bæredygtighedsansvarlighed hos jer.

Værktøjets omfang

Som nævnt er der tre dimensioner, der hver har tre målkategorier A, B og C, nemlig:

Planetarisk bæredygtighed med emnerne:

A) Energi B) Økologi C) Ressourceforbrug D) Andet

Social bæredygtighed med emnerne:

A) Sundhed B) Partnerskab C) Tværfaglighed D) Andet

Kulturel bæredygtighed med emnerne:

A) Jeg-du B) Sammenhængstænkning og anerkendelse C) moralsk-politisk ansvar D) Andet

Indenfor hver af de 3 overordnede målkategorier (A, B, C) opstilles bæredygtighedsmål i forhold til:

  • Viden: det vi skal og vil vide

  • Handling: det vi skal og vil gøre

  • Holdning: det vi føler, tænker og mener.

”Vi” skal forstås som såvel den enkelte/dig som det ledelsesteam, du er del af

Sådan kommer I i gang:

Værktøjet er et regnearksprogram

Når du åbner regnearksprogrammet vil der være 6 faneblade, du kan åbne.

Nemlig: intro, grundlagsforståelse, planetariske mål, sociale mål, kulturelle mål og endelig er der fanebladet samlet.

Hvis det er planetarisk bæredygtighed du klikker på, vil billedet se således ud:

Når du arbejder med spørgsmålene til højre i billedet kan give dig/ dit ledelsesteam et ”status-og-ønske-billede” på bæredygtighedsskabende ledelse.

Status billedet viser: Hvilke bæredygtighedstemaer og -mål har jeg/vi handlet på og i hvilken grad er målene nået. Dette vurderes på en skala fra 1-3

Ønske billedet viser: I hvilken grad ønsker jeg, vi at komme tættere på de foreslåede mål og ledelseshandlinger. Dette vurderes på en skala fra 1-3

Disse to billeder sammenholdes, hvilket kan hjælpe til at tydeliggøre sammenhængen og måske afstanden mellem det aktuelle statusbillede og det aktuelle ønskebillede (det du/I gør og det du/I gøre).

Samlet set giver værktøjet dig mulighed for at tage stilling til, hvor ønskeligt eller hvor vigtigt du/I ser det at komme tættere på opfyldelse af specifikke bæredygtighedsmål. Altså både de mål du/I har arbejdet med, og dem du/I ikke har arbejdet med.

Undervejs lægges der op til refleksion og dialog jer imellem for at kunne fortage vurderingerne. Og der skabes et afsæt for at prioritere, hvad det er, der fremover skal være ledelsesindsatsen og med hvilke mål.

Arbejdsproces Før-under-efter

Før - arbejdet sættes i gang, er det en god ide at se power point præsentationen ”generel intro bæredygtighedsspejl model 1”. Derudover skal du/I vurdere,

  • hvem deltagerne skal være? (ledelsesgruppen/en udviklingsgruppe/en afdeling/hele skolen/… )?

  • hvornår skal der arbejdes med værktøjet (årsrytme, gængse møder, pædagogisk dag…)?

  • hvor mange timer vil du/I sætte af til processen?

  • hvem skal lede processen, overordnet og i grupperne?

  • skal der være etiske spilleregler for dialogen i ledelsesgruppen/grupper/…?

Under - arbejdet med værktøjet, skal I vurdere

  • Hvis der arbejdes i flere grupper, skal grupperne være færdige nogenlunde samtidig (dvs. at der skal være en tidsramme for arbejde indenfor hver dimension)

  • Holder den overordnede tidsramme, eller skal der re-forhandles undervejs, svarende til jeres/deltagernes optagethed?

  • Sikre opsamling af spindelvævene til forsat arbejde med emnet over tid/på tværs af grupperne

Efter – arbejdet med værktøjet i grupperne

  • Hvordan skal der arbejdes med den forskellighed, der er blevet synlig

  • Hvad konkret skal der sættes i værk – handles på?

  • Hvornår skal der evalueres?

  • Skal værktøjet bruges systematisk over år?

Hvem kan bruge værktøjet?

Værktøjet tænkt til brug af dig som leder/ledelsesteam, eller medarbejdergrupper. Den kan også bruges i et ledelses- eller skolenetværk. Dialogen i netværket kan skærpe din/jeres forståelse af bæredygtighedsskabende ledelse eller dannelse, og se det mulige handlerum.

Mulighed for hjælp?

Ja, du/I er velkomne til at henvende jer hos ”Netværk for bæredygtigdannelse i Folkeskolen” og bede om gratis hjælp (undtagen evt. rejseudgifter). Hjælpen kunne f.eks. være:

  • At få værktøjet præsenteret (baggrund, hvad kan det/hvad kan det ikke)

  • At komme i gang (hvem deltage, gruppedannelse, rammesætning af proces)

  • Processtyring (procesresultatet i form af spindelvævs billeder, processtyring af dialog på tværs af grupper)

  • Opsamling og igangsætning af konkrete udviklingsprojekter

Gruppen bag: Netværk for bæredygtig dannelse i Folkeskolen www.baeredygtigdannelse.com

Gorm Sæderup tidl. skoleleder i Silkeborgkommune, Gorm.saederup@gmail.com; Jakob Holme Prag, pædagogisk leder Kochs skole, Århus, Jakob.prag@gmail.com; Kirsten Bro, psykolog, post@kirstenbro.dk; Lars Wørts, tidl. skoleleder Århus kommune, Lars.woerts@gmail.com; Marianne Thrane, proceskonsulent, Marianne.g.thrane@gmail.com